|
A/S Maskinfabrikken PcP. er hovedbasen i PF Gruppen.
Firmaet er beliggende i Vildbjerg i Midtjylland og har ca. 100 ansatte.
På verdensplan er der ca. 280 ansatte i PF Gruppen.
|
|
A/S Maskinfabrikken PcP.

Maskinfabrikken PcP. er en moderne ristefabrik med fabrikationscentre i Holland, Tyskland, Belgien, Norge og England samt salgsselskaber i USA, Hong Kong, Sverige, Irland, Spanien og Frankrig.
Maskinfabrikken PcP. er kendt som en moderne og driftig industrivirksomhed med speciale indenfor design og fremstilling af gitter- og sikkerhedsriste samt trin til gulve, gangbroer, trapper, altaner, platforme og meget andet. Sortimentet omfatter produkter fra højt specialiserede varmeskjoldsdæk på boreplatforme over udsmykning af facader og indgangspartier til ventilering ved ind- og udslusningsinstallationer.
PcP.’s riste og trin anvendes inden for såvel privat som offentligt byggeri, i offshore-/onshore industrien, den kemiske industri, i bygningsindustrien, i fødevareindustrien og mange andre områder.
Ud over et stort standard program fremstilles riste og trin efter kundeønsker og behov ud fra parolen: ingen opgave er for lille eller for stor.
Idégenerering og produktudvikling
Opfindsomhed og produktudvikling er hjørnestenene i Gruppens markedsfilosofi. Identifikation og opfyldelse af kundens behov er den vigtigste faktor i gruppens succes. Kundeinvolvering i udviklingsfasen har resulteret i produkter, der er præcist tilpasset omstændighederne og vilkårene. Efterservice er ligeledes prioriteret højt. Projekt- og kvalitetskontrollen sikrer, at bekræftede leveringstider og kvalitetsnormer overholdes.
Mod fremtiden
Vi forventer en fortsat vækst for PF Gruppen gennem målrettet arbejde baseret på virksomhedens ekspertise og gennem fortsatte investeringer, herunder i virksomheder med speciel ekspertise inden for deres eget felt |