Engageret og relationsskabende salgskonsulent til Sjælland og Fyn

Har du et stort drive og bliver du motiveret af det dybdegående salg? Ønsker du også at være en del af en kvalitetsbevidst og troværdig virksomhed? - Så læs gerne videre.

PcP. A/S søger en salgskonsulent til distrikt Sjælland og Fyn. Vores ønske er, at du har bopæl på Fyn.

Du får ansvaret for at opbygge nye og vedligeholde eksisterende relationer til kunderne i området. Dette er dels med udgangspunkt i den solide kundeportefølje, som du overtager, og dels ved hjælp af opsøgende salg, som du selv planlægger.

Kundeemnerne er på tværs af brancher, hvorfor du vil få kontakt til mange forskellige typer mennesker, herunder blandt andet værkførere, produktionschefer, ingeniører og indkøbere. Derudover vil ét af dine fokusområder blive arkitektvirksomheder, da der er et stort uudnyttet marked inden for denne kundegruppe.

Ved hjælp af det opsøgende salg samt pleje af eksisterende relationer, forventer vi, at du øger omsætningen på dine kunder ved selvstændig planlægning af besøg.

Du er ude at køre fem dage om ugen og kører ud fra eget hjem. I perioder vil der være behov for, at du møder ind på kontoret i Vildbjerg.

 

Kvalifikationer og kompetencer

Det er afgørende for succes i denne stilling, at du drives af opsøgende salg, er proaktiv og at du kan kommunikere med kunder på alle niveauer. Du er derudover udadvendt, selvkørende og formår at fastholde kunden i processen.

Din arbejdsstil er struktureret og gennemførende, og du sætter en ære i at gøre en forskel hver dag. Du trives med at arbejde selvstændigt og skaber, blandt andet grundet din personlighed og dit engagement, gode relationer til dine kunder.

Produktkendskab er ikke afgørende, men vi forventer, at du har minimum fem års erfaring med B2B-salg.

 

Praktiske oplysninger

Du bliver ansat af PcP. A/S i Vildbjerg, og din daglige arbejdsplads bliver dit geografiske sælgerområde, altså Sjælland og Fyn.

Lønpakken forhandles individuelt. Fri bil, telefon og pensionsordning er en del af din lønpakke.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor du med fordel kan søge med det samme. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Rekrutteringsprocessen varetages af Temp-Team, hvorfor eventuelle henvendelser skal rettes til Senior Recruiter & Account Manager, Rikke Bjerrehuus på tlf. 97216921.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning samt CV ved at finde opslaget på Temp-Teams hjemmeside og søge af den vej. Gå til Temp-Teams website >>

Brug for hjælp?

Pladeriste
Profilriste
Plankeriste
Hulriste

Billige gitterriste
Indgangsriste

Køreriste

Trappetrin
Lejdertrin
Stødtrin
Svejsetrin

Rækværk




   Følg PcP. på Facebook   Følg PcP. på LinkedIn   Følg PcP. på YouTube   Følg PcP. på Twitter   Følg PcP. på Google+

PcP. A/S    ·   Sverigesvej 2-4   ·   DK-7480 Vildbjerg   ·   Tlf.: +(45) 97 13 12 00   ·   E-mail: info@pcp.dk   ·   Fortrolighedspolitik